Sundhedspsykologi

Undervisning på RAB-niveau / sygeplejeniveau

Sundhedspsykologi

På sundhedspsykologikurset får du kendskab til den grundlæggende psykologi. Modulet er overvejende teoretisk med en stor mængde øvelser, hvor du lærer at anvende psykologien i praksis. Du lærer at håndtere redskaber, som har stor værdi i dit daglige virke, og som sætter dig i stand til at møde dine klienter på en professionel måde.

Kurset kommer godt omkring kommunikation i form af aktiv lytning og anerkendende kommunikation. Vi gennemgår forsvarsmekanismer og herunder projektionsmekanismer. Vi øver transaktioner, og vi ser på det nyeste indenfor spejlneuroner. Der ligges særlig vægt på at gennemskue sammenhængene mellem ånd, sjæl og krop – det der kaldes biologisk psykologi.

Dette kursus er måske det vigtigste indenfor al behandling og i mødet med klienterne, da det skaber selve fundamentet for et møde, hvor helbredelse kan ske. Du vil opnå redskaber til at skabe et rum indeholdende den tryghed, åbenhed og modtagelighed, der skal til for at skabe et fornyet flow af livsenergi.

Dette modul henvender sig til dig, som vil opnå en særlig evne til at operere professionelt i klinikken uanset, om du behandler fysiologisk eller psykologisk. Dette modul henvender sig også til mennesker, der særligt vil arbejde med at skabe fornyet liv i familien eller parforholdet og derved opnå større livskvalitet. Der er plads til alle på dette populære kursus.

Kurset foregår over 5 dage på 50 timer.

Læs mere om muligheden for momsfritagelse som alternativ behandler i SKAT’s nyeste vejledninger fra 2012

For gentagelseskursister:

Som tidligere kursist på Karsten Munk Akademiet er du velkommen til at deltage på samme kursus igen til fornyelse og genopfriskning. Skriv til kontakt@karstenmunk.dk for info.
Pris pr. modul for gentagelseskursister: 2450 kr.

Sundhedspsykologi

Nærvær er kodeordet i sundhedspsykologien. Skal jeg møde og hjælpe et andet menneske, må jeg først være i stand til at møde mig selv og blive i mit udgangspunkt. Derefter kan jeg møde det andet menneske, hvor det er. Hvad er så det næste skridt? At være herre i eget hus er således et stort fokusområde. Det handler om anvendelig psykologi i alle sammenhænge. Dette kursus er et must for alle, der arbejder med andre mennesker!

Kursus datoer 2018

 

Den: 13. – 17. juni
Den: 15. – 19. december

Tilmelding til modulerne gøres via tilmeldingsblanketten her på siden –  klik her

Alt det praktiske

Tid: Alle dage kl. 9.00 – 18.30 (sidste dag kl. 9.00 – 16.00)
Sted: Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Undervisere: Karsten Munk og Brian Christensen 
Pris pr. modul: 4.900 kr.

Materialer: Du vil pr. mail modtage noter til kurset, som du selv skal sørge for at printe og have med. Hvis du ikke har hørt fra os senest 14 dage før kursusstart, bedes du kontakte os.

 

Kursusbevis:Alle får bevis for gennemført kursus. Derudover er der mulighed for at gå til eksamen. Eksamen består af en skriftlig opgave på 3-5 sider i et selvvalgt emne i relation til kursus emnerne. Opgaven afleveres 14 dage efter kursets afslutning.

Forhør dig evt. på din uddannelse og forening, hvad der kræves for RAB godkendelse netop der. Der er forskelligt fra forening til forening, der laver RAB godkendelserne.

Forplejning: Vi serverer frugt i løbet af formiddagen samt en bolle med smør, gedeost, peanutbutter, marmelade og honning om eftermiddagen. Ligeledes kan der laves te i løbet af hele dagen. Dette er inklusiv i kursusprisen.
Frokost skal du selv medbringe. Der er et tekøkken med kogeplader samt et køleskab til opbevaring af madpakke til rådighed. Det er ikke muligt at købe mad på Audonicon.

Opskrift på de glutenfri boller, der serveres på kurserne, finder du ved at klikke her.

For overnatning på kurserne: 
Kontakt Audonicon direkte. Alt aftales og betales direkte dertil:

www.audonicon.dk 

Kontortid: tirsdag-torsdag kl. 11-13:
Mail: kontor@audonicon.dk
Telefon: +45 86 52 47 55

“At undervise betyder at vise undere,- jeg forsøger i undervisningen at vise dig, hvorledes ånd og sjæl synliggøres og udtrykkes i vores fysiske organisme. Jeg viser, hvorledes de forskellige biokemiske substanser i kroppen er bærere af åndelige og sjælelige strømninger. I undervisningen får du en oplevelse af hvorledes tanker, følelser og handlinger udtrykkes biokemisk. Levende undervisning om levende kroppe”.

Karsten Munk Akademiet

Akademiet er et sted og en organisme i udvikling, hvor der er plads til forskellighed - forskellige ligheder. Jeg ønsker og håber, at du vil føle dig tilpas her, at du blive berørt og bevæget til at søge kvaliteterne og evnerne i dig selv til fælles berigelse. At du stimuleres til nysgerrighed og søgen efter din dybeste visdom i dig selv. At du opbygger en tillid til dig selv og andre gennem mødet med dine medmennesker.

© 2018 Karsten Munk Akademiet.

Mød Karsten Munk Akademiet