Anden alternativ behandling – RAB

Kursus i Biologisk Psykologi og Antroposofisk Medicin

Kurset kan stå selvstændigt, men er også et fantastisk supplement eller indgang til andre behandlingsformer.
50 timer fordelt over 5 kursusdage.

Undervisningen indeholder erfaringer fra 30 års arbejde med biologisk psykologi omkring sammenhængene mellem ånd, sjæl og legeme eller tanker, følelser og handlinger. På kurset viser jeg, hvorledes kroppens biokemiske substanser er en manifestation af, hvorledes vores legemer virker i forhold til hinanden.  Biokemiske reaktioner er simpelthen blot jeg’ets, astrallegemets og æterlegemets udtryk på et fysisk plan. Derfor er det muligt gennem tankeforvandling, følelsesmæssig bearbejdning og ændring af handlemønstre at virke ind i biokemien og derved arbejde med indre helbredelse, dvs. arbejde med at helbrede sig selv for diverse symptomer og sygdomme.

Derudover indeholder kurset en gennemgang af den antroposofiske medicin – den homøopatiske del.
Du vil blive rustet til at kunne anvende medicinen i en lang række akutte situationer, men også mere dybdegående i forbindelse med behandlingen af kronisk syge mennesker.
Vi gennemgår menneskets 3-deling og 4 væsensled. Ud fra denne indsigt vil du være i stand til at ordinere og tilrettelægge en velovervejet behandlingsplan, som tilgodeser den enkelte.
Ydermere vil du på baggrund af den erhvervede viden kunne arbejde forebyggende, da du med din opmærksomhed vil kunne iagttage tidlige tegn på ubalancer.

Jeg vil gennemgå medicinen og sammensætning af medicin, så du føler dig tryg i at sammensætte en individuel behandlings strategi.

Forudsætning for deltagelse: Allerede behandler eller under uddannelse.

 

Efterår 2016 i Skanderborg

Dato: d. 19. – 23. november

Underviser: Karsten Munk, heilpraktiker, homøopat, Teori-U facilitator, leder af Karsten Munk Akademiet, 30 års behandlings- og undervisningserfaring

Sted: Karsten Munk Akademiet, Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg

Tid: Kl. 9.00 – 18.30, sidste dag kl. 9.00 – 16.00

Pris: 5.200 kr.

Gennemføres ved minimum 10 deltagere.

 

Overnatning i forbindelse med kursus:

Der er mulighed for overnatning på Audonicon, hvor kurset afholdes. Dette aftales med og betales direkte til Audonicon. De kan kontaktes på tel: 86 52 47 55 eller på e-mail: kontor@audonicon.dk. Der er kontortid tirsdag-torsdag kl. 11-13.

Overnatning koster 150 kr. pr. nat, og man skal være forberedt på at sove flere sammen, da der i perioder er begrænset plads grundet andre aktiviteter på stedet.

 

For gentagelseskursister:
Som tidligere kursist på Karsten Munk Akademiet er du velkommen til at deltage på samme kursus igen til genopfriskning.
Du skal tilmelde dig kurset igen via tilmeldingsblanketten her på hjemmesiden, og husk at skrive “gentagelseskursist” under kommentarer. Der gælder de samme regler for betaling og framelding som for almindelige nye kursister.
Pris pr. modul for gentagelseskursister på samme kursus: 500 kr.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk