Når vi studerer menneskets legemer og de såkaldte fysiske substanser, vil vi se biologiske sammenhænge og sammenfald. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i menneskets åndelige væsenskerne – menneskets Jeg.

Siden jeg var ung har jeg i flere sammenhænge hørt om “ånden i kødet” og på et tidspunkt drømte jeg, at jeg havde en samtale med Rudolf Steiner og Niels Bohr om ånd og stof. Efterfølgende er det langsomt gået op for mig, hvorledes stof og ånd er forbundet og “to sider af samme sag” og hvorledes disse sammenhænge udspiller sig dagligt i dig og mig.

Det, der er kendetegnet for menneskets Jeg, er lys og organisation. Jeg´et benytter sig af stoffer, der er istand til at bære lyset i sig for at kunne danne et fysisk udtryk.

Jernet er det eneste metal, der kan gnistre. Jernet er knyttet til planeten Mars, krigsgudens planet – uden jernet kan vi ikke inkarnere ( karna = krop ) .Uden jernet vil vi således ikke kunne få jordforbindelse, hvis vi ikke kan omgås jern på en hensigtsmæssig måde, bliver vi blege og viljessvage – vi mister “gnisten”. Phosfor er et andet substans, som vi kender som et “selvlysende” stof. Phosfor finder vi bl.a. i det energirige stof adenosin-tri-phosfat ( ATP ), som dannes ud fra citron-syre-cyclus eller Krebs´cyclus. Dette stof er meget energiholdigt og nødvendigt for alle aktive processer i organismen incl. muskelbevægelse, der er knyttet til viljen – uden vilje ingen bevægelse.

Phosfor ser vi også i en sjælelig forbindelse bl.a. calcium-hydroxy-apatit eller mere kendt som calcium-phosfat ( kalk ) Ved krisesituationer bliver calcium-phosfor forbindelsen forstyrret. Dette ses især ved osteoporose ( knogleskørhed ), hvor jeg ofte har oplevet, at mennesket ikke er istand til at omsætte de følelser, der evt. opstår ved at miste. Det kan være opgivelse, afmagt, sorg o.l.  Her opstår en manglende evne til at omgås calcium-phosfat, hvor vi ikke er istand til at danne forbindelsen mellem calcium og phosfor med det resultat, at vi mister evnen til at aflejre kalk i knoglerne. Vi mister tyngde og er ved at ekskarnere ( at gå ud af kroppen ).

Kisel ( silicium / kiseloxid ) som gennemtrænger alle vores sanseorganer og alle slimhinder er lysgennemtrængelig lige som bjergkrystallen / Quarz ( f.eks. er tyndtarmens slimhindens tarmtrevler / villi opbygget af sekskantede celler ligesom bjergkrystallen ). Uden kiseloxid, som kan omsætte solens lys til indre lys i huden, ville vi dø øjeblikkelig, da vi ikke direkte kan anvende solens lys. Tyndtarmens slimhinde er som sagt opbygget af tarmtrevler / villi med mikrotarmtrevler / mikrovilli. Mikrovilli er “toppen” af Quarz-lignende sekskantede celler, der vender ind mod tarmlumen, hvor cellerne er i berøring med føden. Disse celler sanser den føde vi spiser og som gennem tarmkanalen nedbrydes til nulpunkter ( mindste bestanddele ) for at kunne optages netop gennem de sekskantede celler! En optimal slimhinde kan optage det nødvendige – det vi har behov for i vores organisme.

D-vitaminet ( inaktivt ) frigøres fra huden via solens UV-stråler – aktiveres  erefter delvist i leveren og aktiveres fuldt og helt i nyrerne. D-vitaminet bærer lyset ind i mennesket. Vi ved, at mange mennesker bliver depressive af D-vitamin mangel. Hvorfor? De mangler det lys som D-vitaminet er bærer af!

C-vitamin og magnesium er også to substanser, som bærer lyset i sig. vi har et stort forbrug af magnesium, når vi står i spændingsfelter, når vi ikke er istand til at vælge vores eget lys – vores Jeg – når jeg ikke kan stå i mig selv, men har travlt med at tænke over, hvad andre mener om det ene og det andet. Derfor opstår der kramper og spændinger, som vi godt ved delvist kan afhjælpes med magnesium-tilskud.

C-vitaminet bringer lys og struktur ind i bindevævet, styrker tugor – hudens spænding. C-vitaminet styrker vores lysende Jeg ved at være en aktiv del af immunforsvaret således, at vi kan kende forskel på Jeg og ikke-jeg og derved overvinde forskellige bakterier og vira.

Således en række lysstoffer med direkte forbindelse til menneskets Jeg. Ethvert stof / substans i kroppen er bærer af et af menneskets legemer. Vi kan således sige at hvert af menneskets legemer Jeg`et, astrallegemet og det æteriske legeme benytter sig af forskellige stoffer og substanser til at virke i organismen. Der findes således ikke egentlige fysiske substanser, men substanser der udtrykker sig i det fysiske.

Følg med i mit nyhedsbrev eller her på bloggen, her vil jeg poste flere lignende opslag!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk